ERHVERVSHAVNEN
CRUISE
HAVNEINFO
FIRMAER PÅ HAVNEN
FORRETNINGSBETINGELSER
SKIBS OG VAREAFGIFT
LEJE AF AREAL OG BYGNINGER
AFFALDSHÅNDTERING
LEVERING AF EL
ISPS-TERRORSIKRING
LODS
BUGSERBÅD OG BÅDMAND
FÆRGEFART
KORT OVER HAVNEN
EL OG FERSKVAND
NYHEDSBREV
Hundested Havn Beliggenhed Kattegat,
Isefjord 55°57,9'N 11°50,7'E - kort 116 og 117

Havnen der ejes af Interessentskabet Hundested Havn, består af to havne.

I syd en trafikhavn med en pakhuskaj på 320 meter med 2 Ro/Ro ramper, 2 færgelejer og en bulkkaj på 160 meter til godshåndtering.
Se kort her

I nord i den gamle havn er der fire bassiner, hvoraf yderhavnen anløbes af færgerne til Rørvig, mindre fragtskibe og større sejlskibe.

Mellem- og Inderhavn er lystbådehavn og Sydhavnen er kombineret fiskeri og lystbådehavn.
Største skibe (yderhavnen) Max. Dybgang 4,7 meter
Største skibe (trafikhavnen) Max. Dybgang ved pakhuskajen 6,7 meter og ved bulkkajen 8,0 meter.

Vandstand Forskellen mellem middelhøjvande og middellavvande er 0,6 m. N-lig og NW-lig vind kan give indtil 1,4 m højvande og E-lig og SE-lig vind indtil 0,8 m lavvande.

Strøm Med roligt vejr skifter strømmen regelmæssigt ca. hver 6. time mellem N-gående og S-gående. Kraftig N-gående strøm kan være ugunstig for besejling af den gamle havn.

Fartbegrænsning 3 knob.

Ankerplads Der kan ankres S for havnen og W for sejlløbet.

Bugsering Bugserbåd Buller med 6 ton pæletræk kan assistere.

Ressourcer Maskinværksteder og bådeværfter. Bedding. Slæbested/trailerrampe. Brovægt. Maste- og jollekran 3,0 ton, mobilkran 40 ton, lossemaskine og containerkran 80 ton. Containertruck til 40- og 20-fods containere. Dykkerassistance. Mobil slamsuger. Adgang til trådløs internet og telefax.

Havnekontor Telefon 47 93 72 34 (kl. 0800-1200 og 1400-1500)
Telefax 47 93 75 78 VHF kanal 16 og 12 - 13
E-post: mail@hundestedhavn.dk
Hjemmeside: www.hundestedhavn.dk

Toldklarering Toldcenter Nordsjælland Telefon 49 28 73 00.

Havneområde Det til havnen hørende søområde begrænses af følgende linier: a) Mod W: W-lige moles yderside samt en ret linie i forlængelse af molens S-ligste del indtil skæringspunktet mellem nævnte linie og en ret linie i forlængelse af den SE-lige moles yderside. b) Mod S: En ret linie bestemt ved den SE-lige moles yderside fra fornævnte skæringspunkt til liniens skæring med land. De øvrige grænser for søområdet dannes af havneværkerne.
Særlige bestemmelser For sejladsen inden for havnens område gælder de i Søfartsstyrelsens "Bekendtgørelse om regler for sejlads m.m. i visse danske farvande" anførte bestemmelser med den ændring at: Det udgående skib skal vente på det indgående.